BYGHOLM SØ CAMPING

Lovbyvej 35 8700 Horsens

Tlf. 7562 6266 / 2144 5277

e-mail: camp@horsens.dk

Camping Horsens Shelters Horsens Teltplads Horsens Campingplads Fotos: Frede Hyldahl

Velkommen til Bygholm Sø Camping. Vi glæder os til at betjene jer.

Med kun 28 nummererede enheder (alle med strøm) er pladsen en af de mindste i Danmark, men til gengæld en af de smukkest beliggende, da pladsen ligger på nordskråningen direkte ned til Bygholm Sø. Bygholm Sø er kunstig, dvs den er dannet ved en opstemning af åen, som løber gennem byen. Opstemningen fungerer som en del af omfartsvejen for Horsens by.

På pladsen er der desuden områder til telte og der findes 3 shelters, som kan lejes.

Fra pladsen er der adgang til en smuk vandre-/cykeltur rundt om søen eller til Horsens midtby, der ligger ganske tæt på.

Skulle I have lyst til en sejltur på søen, udlejer vi kanoer i perioden 15. juni til sæsonslut. En kano er beregnet til 2 voksne og 2 mindre børn eller 3 voksne. Redningsvest medfølger i lejeprisen. Vi har redningsveste i de fleste størrelser.

Vi bestræber os på, at pladsen skal fremstå pæn og ordentlig og være rar og rolig at campere på og vi har en forventning om, at I som campister vil medvirke til at opfylde dette.

 

Hilsen

Team Bygholm Sø Camping